Giellavahkku

Giellavahkku (6)

Svanhild Andersen  

Eadni rohkki leai Jáhkovuonas eret. Mánnán mon ledjen doppe juohke geassi, dassážiigo skuvlii álgen, ja maiddai máŋga geasi dan rájes. Ollesolbmot hállet sámegiela áhku ja ádjá luhtte, muhto dušše fal dárogiela mánáide, nu go leai dan áiggi eanaš bearašin Jáhkovuonas, mu dieđu mielde. Ja mu ruoktobáikkis Davvi Romssas (Ákšovuotna/Oksfjord) lei juo sihke sámegiela ja suomagiela (dahje kvena giela) jávkan. Nu ahte mon ohppen veahá sámegiela easkka ollesolmmožin – dan mađe ahte mon sáhtán čállit unna bihtáža, giellavahku oktavuođas. 

Áiggun namuhit moadde báikenama Jáhkovuonas, namat maid mon muittán mánnávuođa rájes (dárogillii dahje sámegillii). Namuhan maid manne mon muittán daid namaid dahje maid mon dieđan iešguđetlágan báikkiid birra - hui oanehaččat.

Goavkejohka (Kokelva). Eatni ruoktu leai Goavkejoga lahka. Olles gilis lea dál namma Kokelv dárogillii. Lea vissa danne go vuosttaš poastaolmmái orui Goavkejoga lahka, ja ássanbáiki juste doppe gohčoduvvo Goavkejohkan.

Goavkejohka 700xStábbá. Stábbá lea stuorra geađgi dahje bákti Goavkejogas. Ollesolmmožin lean lohkan ahte leai muhtin almmái gii doarui stáluin Stáppás. Su namma leai Rástte Piera, vissa Riehpovuonas eret, ja vissa mu máttaráddjá. Lea antropologa Robert Paine gii orui Jáhkovuonas 1950-loguin, gii lea čállán dien dáhpáhusa birra.

Miellegávva.
Doppe orui ádjá oarpmealli Gunhild bearašiin.

Guohcajohka (Råttelva). Áhkku lávii ádjit gusaid Goavkejohvággái juohke iđit, ja viežžat daid eahkedis. Mánáidmánát ledje dávjá mielde. Orun muitimin ahte son manai gitta Guohcajoga rádjai, ja dan rájes besse gusat ieš válljet gosa áigut.           

Goavkejohvággi. Eatni bearaš, nu go máŋga eará bearaža Jáhkovuonas, lávii láddjet Goavkejohvákkis, ja maiddái lavnnjiid čuohppat. Ja sis leai unna hyttaš doppe. Min mánát leimet dieđusge mielde, dávjá tráktorkásás dohko, ádjáin. Orun muitimin ahte oidnen cubbo dieppe, muhtin rokkis gietti lahka. Leai vuosttáš ja áidna cuoppu mon lean oaidnán. Dahje kánske lean niegadan? 

Suolojávri (Holmevannet). Mu vieljat ja eanut lávejedje bivdit dien jávrris, mon jáhkán. Dahje kánske leai muhtin eará jávri – kánske Oaggunjávri? Ja mii láviimet  gálašit Suolojávrris.  Orun muitimin ahte nuorat (gánddat) lávejedje vuojadit sullii dien jávrris.

Fielbmá. Mii vázzáimet Fielmmá meaddel go finaimet lagamus buvddas, fiervábálgá mielde. Ledje dávjá áddjá ja su mánáidmánát – seaibin su maŋis.

Ruoššajohka (Russelv). Doppe orui eatni oarpmealli Alida bearašiin.                   

Ruoššajohka (Russelva) . Orun muitimin muhtinlágán kássa ja bátti mainna ovddal geavahuvvo rasttildit joga. Šaldi joga rastá leai vissa huksejuvvon ovdal soađi.

Sealgohppi (Selkop). In dieđe fidnen go goassige Sealgohpis mánnán. Muhto maŋŋelis duollet dalle. Eadni namuhii ahte su áddjá, Piera Niillas, lávii fitnat dieppe oalle dávjá, su buorre skihpár Ånet gallestaddamin.

Sivlejohka (Masterelv). Nubbi buvda Jáhkovuonas lei Sivlejogas. Ja mun orron doppe olles dálvvi go ledjen guhtta jagi, ja áhčči leai mielde ođđa kája huksemin.  Sivlejogas lei guollerusttet, mii lei hui dehálaš barggosadji. Jáhkovuonluodda nohká dakko.

Stuorragieddi (Storjord). Doppe orui Nils Samuelsen. Son galledii min Ákšovuonas (mu ruoktobáiki), ja sáddii juovlakoarta juohke jagi.            

Bađarluokta (Sæterjord). Sivlejoga ja Stuorragietti olggobealde. Kárttas lea veahá earálágan namma – Bađatluokta. Josefsen bearaš orui doppe, ja vistti lea ain anus.

Durenjárga (Turnes). Lean gullan ollu Ånet Samuelsen birra, gii orui Durenjárggas. Son leai hui hutkái, ja rahkkádii máŋggalágan biergasiid. Muhtin dain gávdno dal museas Jáhkovuonas, ovdamearkka dát niibi.

Áhpenjárga (Revsnes). Ádjás ledje fuolkkit doppe. Sii ledje Riehpovuonas eret, nugo maiddái ádjá áhčči Piera Niilas (Nils Pedersen).

Loahppasánit
Dál lea sámegiela jávkamin Jáhkovuonas maid, ja gielain maiddai sámegiel báikenamat.


Poststempel Kokelv 700x
Bilde av poststempler Kokelv: Fra Digitalt museum


NORSK TEKST:

Noen stedsnavn og gamle minner fra Kokelv i Revsbotn

Mor var fra Kokelv i Revsbotn. Som barn var jeg der hver sommer inntil jeg begynte på skolen, og også mange somre siden. Det ble snakket samisk hos bestemor og bestefar, men bare norsk til barn, slik som det var i de fleste hjem på den tida i Revsbotn, så vidt jeg vet. Og på mitt hjemsted i Nord-Troms hadde allerede både samisk og finsk (eller kvensk) forsvunnet. Jeg lærte litt samisk først som voksen – så pass det at jeg kan skrive et lite stykke - i samisk språkuke. Jeg skal nevne noen stedsnavn i Revsbotn, slik som jeg husker fra barndommen (på norsk eller samisk). Jeg nevner også hvorfor jeg husker disse navna, eller hva jeg vet om de forskjellige stedene – veldig kort.  

Goavkejohka (Kokelv). Mors hjem var i nærheten av Kokelva. Hele bygda har nå navnet Kokelv. Det er visstnok fordi den første som hadde postekspedisjon bodde i nærheten av Kokelva, og bosetninga der ble kalt Kokelv.

Goavkejohka 700xStábbá. Stábbá er en stor stein eller et berg i Kokelva. Som voksen har jeg lest at det var en mann som slåss med stalloen på Stábba. Det var Ráste Piera, vissnok fra Repparfjord, og vissnok min tippoldefar.

Miellagávvá. Der borte bodde bestefars kusine Gunhild med familie.

Guohcajohka (Råttelva). Bestemor pleide å jage kyrne til Kokelvdalen hver morgen, og hente dem om kvelden. Barnebarna var ofte med. Jeg synes å huske at hun gikk til Råttelva, og derfra fikk kyrne gå hvor de ville.

Goavkejohvággi (Kokelvdalen). Mors familie, som mange andre familier i Revsbotn, hadde slåtteplasser i Kokelvdalen. Der var det også myrer hvor de skar torv. Og de hadde ei liten hytte der i nærheten. Vi unger var selvfølgelig med, og ofte i traktorkassa på vei dit, med bestefar. Jeg synes å huske at jeg så en frosk der, i en grøft i nærheten av en eng. Det var den første og eneste frosken har jeg sett. Eller kanskje har jeg drømt?

Suolojávri (Holmevannet). Mine brødre og onkler pleide å fiske i dette vannet, tror jeg. Eller var det kanskje i et annet vann – kanskje Juksavannet? Og vi pleide å bade i Holmevannet. Jeg synes å huske at yngre (gutter) pleide å svømme til holmen i dette vannet.

Fielbma (Fielma). Vi gikk forbi Fielma når vi gikk til den nærmeste butikken, etter fjærastien. Det var ofte bestefar og hans barnebarn – som en hale etter han.

Ruoššajohka (Russelv). Der borte bodde mors kusine Alida med familie.

Ruoššajohka (Russelv). Jeg synes å huske en slags kasse og tau som tidligere var brukt for å krysse elva. Brua over elva var visstnok bygd før krigen.

Sealgohppi (Selkop). Jeg tror ikke jeg noen gang i Selkop som barn. Men siden har jeg vært der av og til. Mor nevnte at hennes bestefar, Piera Niilas, pleide å ta en tur dit ganske ofte, for å besøke sin gode kamerat Ånet (Andersen).

Sivlejohka (Masterelv). Den andre butikken i Revsbotn var i Masterelva. Og der bodde vi en hel vinter da jeg var seks år, og far var med med på å bygge ny kai. I Masterelv var det et fiskebruk, som var en svært viktig arbeidsplass i bygda. Veien gjennom Kokelv ender der.

Stuorragieddi (Storjord). Der bodde Nils Samuelsen. Han besøkte oss i Oksfjord (mitt hjemsted), og sendte julekort hvert år.

Bađarluokta (Sæterjord). På kartet står det Bađatluokta. Der bodde familien Josefsen, og huset er fortsatt i bruk.

Durenjárga (Turnes). Jeg har hørt mye om Ånet om Samuelsen som bodde på Turnes. Han var svært kreativ, og laget mange slags gjenstander. Noen av disse finnes nå på museet i Kokelv, for eksempel denne kniven.

Áhpenjárga (Revsnes). Min bestefar hadde slekt der. De var fra Repparfjord, som hans far Piera Niilas (Nils Pedersen).  


Sluttord

Nå er det samiske språket i ferd med å forsvinne i Revsbotn også, og med det også de samiske stedsnavna.


 Poststempel Kokelv 700x



 

Kristin Elisabeth Hansen

Mu namma lea Kristin Elisabeth Hansen, ja mun lean Gorahagas eret. Dat lea smávva sadji Porsáŋggus Finnmárkkus. Mun lean 26 jagi boaris, ja mun orun Billávuonas. Mun barggan Radio Nordkahppas. Doppe mun logan risttalaš mánáidteavsttaid, ja barggan redigeret maid. Mun lea mearrasápmelaš, ja mun lea hui čadnon mu mearrasápmelaš gullevašvuhtii. Mun in oainne iežan dážan, mun lean mearrasápmelaš – váimmus ja eallimis.

Kristin E Hansen

Mu giellahistorjá - mánnávuođas

Go mun ledjen mánná, mun álgen hállat sámegiella skuvllas, vuosttaš luohkkás. Mun ledjen hui ilus go álgen skuvlii, go bessen sámegiella oahppat. Mus leai hui čeahppi sámegieloahpaheaddji, ja son oahpahii midjiide hui ollu, nugo mearrasápmelaš kultuvrra birra, ja sámegiela. Mus lea hui čeahpes áhčči gii oahpahii munnje olu sámegiela. Mun lean vázzán  Mearrasápmelaš skuvla Billávuonas, ja mis leai hui ollu duodji skuvllas. Mii oahpaimet ráhkadit sámi duoji, dego gáfeseahkka ja muorragohppa. Mun leai ledjen hui čeahppi hállat sámegiella ja oahpat dan giela. Dat leai hui somá hállat, ja oahpásnuvvat dan gillii.

Mu giellahistorjá – nuorravuođas

Nuorravuođas, go mun álgen nuoraidskuvllas, mus leai sámegiel giellafága gávccát- ja logát klássas. Mun ledjen dolkan sámegiel fágas, ja mun válden ođđa dárogiella fága ovccát klássas. Dat leai somá oahppat ođđa suopmana, muhto dat dovdui hui buorre váldit sámegiel giellafága fas logát klássas. Go mun heiten vuođđoskuvllas ja álgen joatkkaskuvlii, mun in hállan nu ollu sámegiela ovcci jagis. Mun hállen veaháš sámegiella go deaivvadin olbmuiguin geat máhtte sámegiela, nugo Guovdageainnus. Go mun ledjen nuorra, mun beroštin eará tiŋggain go sámegielas. Mu sámegiel gullevašvuohta leai masá nohkan.

Mu giellahistorjá – ollesolbmoagis

Mun álgen bargat Mearrasiiddas Billávuonas jagi 2017. Mu bargu lei earret eará, bargat boares mearrasámi báikenamaiguin Meronis ja čállit eváhkko áiggi Finnmarkus birra. Mun válden ollu bargguid  Mearrasiiddas, ja dat leai álgu mu mearrasápmelaš gullevašvuhtii ollesolmmožin. Mu gullevašvuohta šattai hui nanus Mearrasiidas, ja lea maid nanus otne. Mun ledjen maid gávtte-gursa mielde jagi 2017, ja mun ohppen goarrut Porsáŋggu gávtti. Dat leai hui somá ja leai hui miellagiddevaš. Dat lea maid bealli mu gullevašvuođas. Otne lean čeavlái vázzit gávttiin. Muhtun beaivvi mun ožžun fálaldaga bargat Radio Nordkahppas. Mun álgen bargat Radios, ja dat lea hui somá bargat risttalaš mánáid-teavsttaiguin. Go mun álgen dan barggus, mun ii máhttán nu ollu sámegiella ja fertejin atnit sámegiel sátnegirjji atnit sámegiel sátnegirjji juohke beaivvi. Dál mun lean šaddan čeahppi lohkat sámegiella, ja mu váimmu giella lea boahtán ruovttoluotta mu eallimii.


Solveig Joks

Dálgo lea sámi giellavahkku, de háliidan loktet ovdan sámegiela riggodaga. Dat mii dárogielas lea okta sátni, dasa leat sámegillii máŋga sáni. Dárogiel 'elvemel' sáhttá leat sihke dearbmi, mielli ja luohkká. Lea sturrodat mii earuha dieid sániid. Son gii lea fuomášuhttán mu dien lea Aage Solbakk, guhte lea lokten ovdan sámi giellariggodaga. Son leage máŋgalot jagi čuvgehan deatnogátteássiid árbevirolaš máhtuid ja dieđuid mat erenoamážit gusket detnui, lussii ja luossabivdui.

Govva: Ellisif R. Wessel

Tana foto E.Wessel 1500x

Steinar Nilsen

(Norsk oversetting etter samisk tekst)

Maid sáhttá sátni láddadit muitalit olbmo oktavuođaid birra eatnamii ja šattuide? Gelddolaš sánit mat gullet luopmániidda leat čurrá, láttat ja jámešbánit. Dás áiggun geahččat muhtin sániid mat adnojit lubmema oktavuođas. Sánit gullet spesifihkka ealáhusvuohkái ja giella lea diehtobáŋku ja maiddái gaskaoapmi mainna fievrridit dieđu buolvvas bulvii. Sámegiella leage hui sátnerikkis sániide mat gullet min ekologalaš birrasii ja eallinvuohkái. Okta sámegiel sátni sáhttá sisttisdoallat máŋggalágan dieđuid. Eará gielaid sánit eai álo vástit sámegiel sániide. Go jorgala nuppi gillii, ferte dávjá čilget mearkkašumi, go váilot sánit mat vástidit nuppi gillii.

Makkár dieđut gávdnojit sániin?
Dihto ealáhusvugiid oktavuođas leat adnojuvvon dárkilis sámegiel sánit. Jos galgá áddet ja atnit daid sániid riekta, de ferte dovdat daid praksisaid maidda sánit gullet. Sánit main lea dárkilis mearkkašupmi sáhttá gohčodit tearbman, nu go dat adnojuvvojit fágagielain. Tearbma lea muhtun mearriduvvon doaphpaga namahus (sátni dahje sátnegihppu). Doaba lea dalle dihto mearkkašupmi, mii lea ráddjejuvvon vissis láhkai eará doahpagiid ektui. Maiddái muđui lea nu ahte go olmmoš jurddaša, de juohká máilmmi kategoriijaide (doahpagiidda). Vai lea go nu ahte kategoriijat (doahpagat) hábmejit jurdagiid? Dát doahpagat eai leat seammaláganat buot servodagain, ja sámegiel olmmoš jurddaša ja juohká eará láhkai go dárogiel olmmoš. Sánit leat čadnon dihto ealáhusvuohkái ja jurddašanvuohkái maid ferte váldit vuhtii jorgaleami oktavuođas. Doaba lea veahkkeneavvu mii dađe bahábut maid sáhttá ráddjet áddejumi, eará sániiguin: giella giellá!

Sámegiel terminologiija sisttisdoallá olu sierra sániid dahje sátnemáddagiid main lea sierra mearkkašumit. Dákkár sánit leat seilon dološ vuođđogielain  dahje ággi mielde lonejuvvon eará gielain. Measta ii dáhpáhuva ahte olbmot hutket áibbas ođđa sátnemáddagiid, muhto ođđa sátnemáddagat sáhttet boahtit eará gielain. Ođđa sániid sáhttá fas ráhkadit goallostemiin ja suorggidemiin.

Multebærblomst 002Ovdamearkkat: Luomi, jokŋa ja sarrit leat sierra namahusat. Dárogillii dadjet goallossániin multebær, tytte-bær ja blåbær (multe+bær; blå+bær), muhto multebær lea maid molte. Luomelasta lea goallossátni (luomi+lasta). Sátni lubmet lea suorggiduvvon luomi-sánis.  Min ráhkis sámegielsátni luomi, lea gielladutkiiid oaivila mielde boahtán boares skandinávalaš gielas (vrd. blome) ja heivehuvvon sámegillii. Loatnasánit bohtet dávjá gillii go ođđa teknologiija boahtá.  Dán oktavuođas sáhttá namahit loatnasáni: spánnja (spann), mii  lea muhtinlágan eappir.

Suopmanerohusat
Vaikko lubmen lea dovddus miehtá Sámi, de leat oalle ollu suopmanerohusat namahusaid hárrái. Sátnegirjjiid sánit leat eanaš vižžon siseatnansuopmaniin. Mearrasápmelaš soaitá jurddašit ahte sus ii leat rivttes sámegiella. Danin bijan bloggii sátnelisttu mas leat sánit nu go dat adnojuvvojit Porsáŋggus. Doppe lea omd. čurrá - luomi mii ii leat láddan, (eará suopmaniin: čurot ~ čuru ~ čurrot). Čoaggimis adno eappir dahje lihtti, spánnjá, (eará suopmaniin gievdni, skállu). Ovdal atne geavllehiid.

Olbmuid oktavuođat ja gullevašvuohta
Sámegiel vearbbaiguin sáhttá čilget ja govvidit máŋggalágan dieđuid, gaskavuođaid ja proseassaid. Oarje-máilmmi jurddašanvuohki viggá bidjat olbmo olggobeallái luonddu, ja olmmoš oaidná máilmmis dušše sirrejuvvon jápma objeavttaid dahje diŋggaid. Dáinna jurddašemiin lea váttis čilget mo sápmelaččat dovdet gullevašvuođa luomemeahccái. Sámegielhállit leat fas deattuhan dan ahte juohke “ášši” gullá ollislašvuhtii. Sámegielas leat olu vearbbat mat almmuhit ealli proseassaid ja njuolgga oktavuođaid eatnamiidda. Relevánta sámiid jurddašanvuohkái lea maid, ahte go juoigá olbmo, de lea dego njuolgga oktavuohta dasa mii juigojuvvo, vaikko dat lea objeakta. Goitge lea nu ahte juoigat ii leat seamma go hállat dahje lávlut olbmo birra, muhto juoigan lea gulahallanvuohki mii sáhttá leat giela olggobealde.

Vearba láddadit, mas lea kausatiiva suorggidangeažus, muitala ahte vaikko lea luomi mii láddá de olmmoš lea mielde proseassas, olmmoš diehtá ja vuordá dassá go láddá, vai beassá čoaggit. Earát eai galgga čoaggit dalle.  Dárogillii ferte čilget eará láhkai: vi lar bæret modne. Eará vearba-ovdamearka lea go dadjá ahte muorji ruoksá dahje luopmánat/bovnnat roađđidit. Vearbbat geažidit ahte lea juoga mii lea ealli, juoga mii dáhpáhuvvá.  Dárogielas leat vearbbat mat muhtin muddui vástitdit dáid sámegiel vearbbaide, go dárogillii sáhttá lohkat bæret rødner eller rødmer.


SÁMI-DÁRU SÁTNELISTU / SAMISK-NORSK ORDLISTE

bátni øye på bær, (ellers: tann, trinn etc)

čuolbmat knytte (seg)

čurrá multebærkart (i andre dialekter čurot ~ čuru ~ čurrot)

eappir bøtte (andre dialekter: gievdni, skállu)

geavllet neverskrukke

jámešbátni noe som ikke er fullvokst eller ordentlig vokst (multebær som er hvitaktig og har bare to øyne? ~ bær som har knyttet seg men ikke blitt kart?)

láddadit la (bæra) blir moden

láttat moden multebær

lihtti beholder, spann

lubmet plukke multebær

luomeáigi den tida da multebær kan plukkes

luomejahki et år med mye multebær

luomelasta multebærplantens bladverk, i Porsanger også blomsten

luomemeahcci hvor folk går for å plukke multebær

luomi multebær

njálggat velsmakende (for eksempel om søte bær)

roađđidit vise seg rød bovnnat roađđidit tuene lyser rødt (gult) (om multebær)

ruoksát lys rødt (om f.eks. multebær, tyttebær)

spánnja spann


Multebærplukkespråk

(oversatt fra samisk)

På samisk kan man uttrykke at folk «modner» bær med verbet láddadit, som vi skal forklare nærmere nedenfor. Hva kan det fortelle om folks tilknytning til steder og planter? Andre ord for bær er čurrá, láttat og jámešbánit. Jeg vil her se på multeplukkerord. Ordene hører til en spesifikk levemåte og språk er en kunnskapsbank og også middel for å overføre kunnskap mellom generasjonene. Samisk er rik på ord knyttet til vårt økologiske miljø og leveform. Et samisk ord kan inneholde mange slags opplysninger. Andre språk har ikke alltid tilsvarende ord. Ved oversetning må man ofte forklare ting, der ordene mangler.

På hvilken måte fins det kunnskap i ord?
I mange spesielle næringstilpasninger har det vært en rikdom på samiske ord som er svært nøyaktige. For å forstå ordene og bruke dem, må man også kjenne den praksisen der ordene brukes. Ord med nøyaktige innhold kan kalles termer, sammenlignbart med fagspråk. En term er et bestemt begreps språklige uttrykk eller betegnelse (et ord, eller en gruppe ord). Et begrep er en bestemt betydning som avgrenses også i forhold til andre begrep. I alminnelighet er det også slik at når vi tenker, så opererer vi med kategorier (begrep) som verdens helhet deles inn i. Eller er det kanskje slik at det er kategoriene (begrepene) som former våre tanker? Begrepene er ikke de samme i alle samfunn, en samisktalende tenker og deler inn verden på andre måter enn en norsktalende. Ordene er tilknyttet visse levemåter og tenkemåter som man må ta hensyn til når man skal oversette ord. Begrepene er hjelpemidler, men de kan dessverre også begrense forståelsen, fordi språket fanger (på samisk giella giellá!)

Samisk terminologi har særlig rikdom av særskilte ord eller ordrøtter med særskilte betydninger. Slike ord kan være gamle arveord eller de kan ha blitt lånt fra andre språk gjennom tidene. Det skjer nesten ikke at folk dikter opp helt nye ordrøtter, men ordrøtter kan lånes fra andre språk. Muligheten til å lage nye ord ligger i ordsammensetning og avledning.

Multebærblomst 002Eksempler: Samisk har særskilte ord for bærene slik som luomi, sarrit og jokŋa. På norsk brukes sammensetninger for multe-bær, blå-bær, tytte-bær, men multebær heter også bare molte. Det samiske ordet luomelasta er sammensatt (av luomi ‘molte’ og lasta ‘blad, løv’). Ordet lubmet ‘å plukke multebær’ er avledet av ordet luomi. Ordet for multebær - luomi - er et kjært ord for samene, men forskerne mener det kommer fra eldre nordiske språk (jf. blome). Lånord kan ofte komme i forbindelse med at det kommer ny teknologi. Her kan nevnes lånordet spánnja (jf. norsk spann), som kanskje er en nyere type bøtte.

Dialektforskjeller
Selv om multebærplukking er kjent i hele det samiske området, fins en god del dialektforskjeller i betegnelsene. Samiske ordbøker har hentet mest ord fra innlandsdialektene, så en sjøsame kan kanskje tenke at ordene ved kysten ikke er riktige, når de ikke står i ordboka. Derfor har jeg her i bloggen tatt med en ordliste med ordene slik de brukes i Porsanger. Her sies for eksempel čurrá om moltekart, (i andre dialekter: čurot ~ čuru ~ čurrot). En beholder man plukker i kan være eappir, lihtti, eller spánnja, (i andre dialekter gievdni, skállu). Før ble beholder av never kalt geavllet.

Menneskers relasjoner og tilhørighet til det levende
Med samiske verb kan man uttrykke mangeartet informasjon, relasjoner og prosesser. I vestlig tenking forstår man gjerne at mennesket er adskilt fra naturen, og mennesker ser i verden adskilte, ikke-levende objekter. Denne tenkingen kan vanskelig forklare den måten samer kan føle tilhørighet til luomemeahcci (stedet der man plukker bær). Når man snakker samisk så virker det heller som man vektlegger at alle ting henger sammen med en større helhet. Samisk har mange verb som peker på levende prosesser og direkte forbindelser til omgivelsene. Et talende eksempel på samisk forståelse er joik. Når man sier at man joiker en person, så har man en slags direkte forbindelse med det som joikes, selv om det er et objekt. I hvert fall er det sånn at det å joike ikke er det samme som å snakke eller synge om noe. Joiking er en form for kommunikasjon som kan være utenfor språket, og verbet for dette er juoigat.

Verbet láddadit er et såkalt kausativt verb avledet av verbet for å modne (láddat). Et kausativt verb betyr vanligvis at man forårsaker handlingen, altså kan betydningen bokstavelig være ‘å få bæra moden’. Her må det forstås slik at selv om det er bær som modner, så er mennesker med i prosessen. Vi vet og vi venter til bæra er så modne at vi kan plukke. Andre bør ikke plukke de bærene. På norsk uttrykker vi det på en annen måte: vi lar bæra modne. Andre verb-eksempler er ruoksát som betyr lyse rødt (om bær), og roađđidit lyse rødt eller gult (om multebær eller om tuer med multebær). Verbene antyder at det er noe som skjer, som noe levende. Norsk har i en viss grad mulighet å snakke om farger gjennom verb, for man kan si: bæret rødner eller rødmer.

Sametinget har tatt initiativ til Giellavahkku - samisk språkuke. I den anledning bidrar noen samiskespråklige personer med korte tekster på samisk. Tiltaket er et samarbeid mellom Samisk spåk- og kultursenter i Lakselv og Mearrasiida i Indre Billefjord. 

Hartvig Birkely: Sámi báikenamaid ilbman 

Steinar Nilsen: Lubmengiella - multeplukkespråk

Solveig Joks: "Elvemel" - ja sámegiel sánit

Kristin Elisabeth Hansen: Mu giellahistorjá – mánnávuođa-, nuorravuođa- ja ollesolbmoagis

Svanhild Andersen: Muhtin báikenamat ja boares muittut Jáhkovuonas

Hartvig Birkely

Sámi báikenamat leat vássánáiggi kulturmuittut, mat addet dieđuid mo min máttarálbmot leat atnán eatnamiid ja lagaš meara ja ábi. Dás buvttán soames ovdamearkka Leavdnjavuonas. Gávdnojit báikenamat mat leat seilon sihke dološ sámegielas- ja varra maid eará dološgielain, maid otná gielladutkit eai leat vel nagodan jierpmmálaš čilgehusaid addit dasa maid dat mearkkašit. Ovdamearkka dihtii leat Leavdnjavuonas earret eará dákkár ovdamearkkat; Vasis, Rošku ja Ikkaldas.

Buvttán moadde báikenammaovdamearkka Leavdnjavuonas. Álggos vuos go dal mii ássat golmmagielat guovllus, de ii leat imaš ahte soames báikenamat dákkár golmmagielat guovllus leat sorrasan oktii. Dás buvttán guokte ovdamearkka. Báikenamma Ruohtugeahči lea Lávttevuona beavžžabeal gáttis. Vuosttašoassi (mearusoassi) ruohtu mearkkaša «oktageardán risseáidi» ja geahči fas «gos nohká», mii dalle šaddá sadji gos risseáidi nohká. Dán guovllus gávdno dárugiel dállonamma Skogeng. Otná dárugielat báikenamma lea Skogende, mii dalle ferte leat boastutáddejuvvon jorgaleapmi sámegielsánis ruohtu. Kveanagielat báikenamma, mii lea rivttes láhkai Ruohtogeahči-namas jorgaluvvon, lea Rutonpääkenta ja mii dalle dárugillii šaddá Gjerdeendeeng (O. Rygh 1924:191). Dasto namuha Rygh «Badjeolbmuin lei ovdal áidi (ruohtu) badjil muotkki, vai bohccot geassit galggašedje bissut olggobeal njárggas», namalassii Njárggahuošas.

Olggobealde Biesaidnjárgga lea Duohástangohppi. Dárugielat báikenamma lea Lystrevika mii de lea čielga jorgaleapmi sámigielbáikenamas. Kveanagielat báikenamma lea gielalaš heiveheapmi duohástit-sánis duostin sátnái, mii de šattai Tuostinkoppa. Maŋŋil leat ráhkadan, gielalaš heivehemiin ja dasto ožžon ođđa sámegielat báikenama, namalassii Duostingohppi. 

Rávttašjotluobbalis gávdno soames imašlaš báikenamma, namalassii Jogabeana. Dárugillii lea dat jorgaluvvon Elvehund. Aitto das bálddas lea Vuolit Gopmánanguoika, mii lea viehka buorre luossabivdosadji. Čállosis «Sámi dološ osku», čujuha Adolf Steen báhppii Randulfii, guhte muitala ahte oažžundihtii guollebivdolihku, bálvaledje (sámit) čáhceipmilii, ja «jápma beana lei áinnas mii dan oktavuođas addojuvvui». Dát dieđut soitet čujuhit bálvvosmeanuide Rávttašjotluobbalis

Soames bálvvossajiid báikenamat Sámis muitalit man várás dološolbmot leat bálvalan: Báldágeađgi, Čeavrresipmil, Muorjeipmil, Guolleipmil, Ceavccegeađgi og Sieidemađđi.

Bivdocoahkásiiguin lea báikenamat. J. Qvigstad (1938:57-58) čohkkii sámegiel báikenamaid álggogeahčin 1900-logu ja dan oktavuođas namuha son 28 bivdosajiid báikenama Leavdnjavuonas. Go mearaalde galggai gávdnat viissis bivdocoahkása, de fertii geahčastit ruossut doarrás, nu ahte gáddevihtat dahje gáddemearkkat, miehte- ja doaresvihtat, šadde buohtalagai. Ovdamearkka dihtii gárte Leavdnjavuonas miehtevihtat dávjámusat sullii davásmáttás ja doaresvihtat ges sullii oarjjásbeavžžas. Coahkásiid namahusat namahuvvojit dávjá čalbmáičuohcci gáddemearkkaiguin. Ovdamearkka dihtii lea Jiehkkircoahkása nubbi miehtevihta vuolggahuvvon earret eará varis, Stuorra Jiehkkiris. 

Goahtebátnjárga mii lea Stuorrajátká máttageažis, mearkkaša dárugillii gammebergnesset.  Dát gomubákte dahje álli leat dološ sámit gohčodan goahtin nu go earásajiin ge boahtá ovdan. Bákti lea obbalassáni mearusoasis oaniduvvon ja daddjo dušše -bát.

Gávdnojit moanat ovdamearkka guovttegeardážas sámi báikenamat. Sivvan dasa leat sierranas kulturerehusat. Skáiddijávrri birrasis leat dákkár ovdamearkkat. Mearrasámit gohčodit soames njárggaid davábealgáttis Gođđasajnjárgan, danin go dáid njárggaid birra lea buori rávdogođđansajit. Oarjeleamosa dáid njárggain gohčodit boazosámit Čuoččuhannjárgan, sivas go leat doalahan dahje čuoččuhan bohccuid, man nu oktavuođas, dán njárggas. Máttabeal jávrri lea fas Geađgemuvranjárga. Namma vuolgá das go dološ boazosámit dahke geađgeáiddi badjil njárgga. Áidi galggai doalahit áldduid siskkabeal áiddi bažedettin. Boazosámiid báikenamma seamma njárggas lea fas Goahtenjárga. Namma lea vuolggahuvvon das go mearrasápmelažžas Lásse Pieras lei su vuosttaš goahti dán njárggas. Goahti lei ceggejuvvon loahpas 1800-vuođđologu.